HJEMMESIDE

Vores fantastiske hjemmeside:

www.123hjemmeside.dk/gruppe4

Socialisering

Pædagogen på akltivitetscenteret socialisere brugerne via aktiveter og sociale relationer mellem bruger/bruger og pædagog/bruger. Pædagogen socialiserer sig også gennem aktivitetscenterets 5 værdigrundlag, som samvær, frihed, respekt, motivation og omsorg. Pædagogen skal dog stadig tænke på hvordan socialiseringen foregår, da udviklinghæmmede er indelt i forskellige grader af IQ. Hvilket også vil sige, at selvom brugeren er 50 år, svarer personen måske kun til et 6 årigt barn både i udvikling, motorik og sprog.
Den primærsocialisering hos denne brugergruppe sker primært via betydningsfulde pædaoger og personer omkring dem.
De tager udgangspunkt i grundstrukturen for den primærsocialisering, hvor brugerens funktionsniveau/ ressourcer ligger til grunde for hvilke socialiseringer der kan forekomme.

Søstjernen - praksisfortælling

Det er en efterårsdag, solen skinner og fuglene kvidrer. Et par solstråler rammer et skilt som hænger på den store røde bygning. Stedet hedder Søstjernen. Under dette fører en metaltrampe op til hoveddøren. Det er det første tegn på, at dette er et sted for handicappede.
Automatisk åbner døren sig. En ny verden er på den anden side. Inde bag døren er en masse fantastiske og farverige malerier. Dette er kunstafdelingen. Perleplader i alle regnbuens farver, hænger i en troldegren i loftet. Rummet summer af aktivitet, da der står små borde i hvert hjørne med forksellige ting på. På væggene hænger malerier, der næsten kan sammenlignes med Picasso.

Inde på kunstafdelingen sidder en masse mennesker. Her i blandt to kvindelige pædagoger, Solvej og Marianne, på henholdsvis 58 og 28 år. Solvej har været i branchen i 32 år. Hun er også leder på aktivitetscenteret, så udover at tage sig af brugerne, er dagen også fyldt op med papirarbejde og møder. Solvej er en lille frisk dame, med et glimt i øjet. Hun elsker det, at gå rundt blandt brugerne, og være med til at udvikle deres kompetencer, og ser det stadig som en positiv og lærerig udfordring. Hun er kontaktperson for Henrik, som lider af psykisk og fysisk funtionsnedsættelse. Han har down syndrom. Henrik er 35 år, og har været på aktivitetscenteret siden 1993. Han er en rigtig hyggetrold, hvilket kan ses en lille smule på hans mave. Han bevæger sig ikke ret meget, da han bedst kan lide at sidde og hygge med perler. Henrik er ikke særlig social, og sidder meget for sig selv, dog elsker han de store knus og opmærksomhed fra pædagogerne.
Den anden pædagog i afdelingen er Marianne. Hun er nyuddannet pædagog, og har lige fået job på aktivitetscenteret. Da hun er ny, er hun endnu ikke sat ordentlig ind i sagerne, hvilket gør, at hun går stille og rolig rundt for at observere. Hun er en varm og snaksalig person, og har et godt tag på brugerne, men bliver dog stadig overrasket over deres prøvelser. Hun har allerede et stort ansvar derude, da hun er udnævnt som kontaktperson for Frederikke.
Frederikke er 25 år, og lider også af psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, men ikke i så stor grad som mange af de andre brugere. Dette ses da hun er en af dem, som bor for sig selv, i egen lejlighed. Dog kommer hun på aktivitetscenteret hver dag. Hun har ikke mange venner, så derfor kræver hun meget opmærksomhed især på centeret. Hun elsker at snakke og fortælle, så hun underholder hele afdelingen hver dag.

De sidder og hygger sig med småsnak i kunstafdelingen. Marianne spørger Henrik, hvad han har for af planer i eftermiddag. Men inden han når at svare, bryder Frederikke ind: ”Jeg skal på kursus, madlavningskursus, det bliver bare super skægt, jeg glæder mig rigtig meget.”
Marianne smiler og siger:”Ja det er godt Frederikke, men nu var det jo lige Henrik jeg talte til.”
Marianne spørger Henrik om det samme spørgsmål, og Frederikke bryder igen ind og siger hun skal til madlavning. Dette får Henrik til at rejse sig så stolen vælter bag ham, han går truende hen mod Frederikke. Marianne fornemmer situationens alvor, og stiller sig imellem dem. Henrik forsøger at lange ud efter Federikke. Han rammer hende heldigvis ikke, men kommer til, ved en fejl, at ramme Mariannes kind. Hun tager sig hurtigt til kinden, og prøver at skjule hendes smerte. Det gør ondt på hende, men hun bliver nødt til at få stopppet Henrik og hans raserianfald. Egentligt er Henrik allerede faldet lidt ned, i chok over at han ramte Marianne. Solvej ser straks at hun må hjælpe og får Frederikke trukket ud af afdelingen, så Marianne kan få snakket med Henrik om episoden. Marianne er stadig i chok, og har svært ved at samle sig om Henrik. Hun føler stor smerte samt en snert af frygt for Henrik og hans reaktion. Men hun ved samtidig at en del af arbejdet som pædagog på Søstjernen, indebærer nogle pædagogiske principper, som man må holde fast ved. Marianne sætter sig ved bordet i midten af stuen, og Henrik gør det samme. ”Du ved godt at det var forkert gjort, ikke Henrik? Altså at du slog mig?” spørger hun Henrik om. Han sidder og kigger med et bedrøvet blik ned i bordet. Han nikker ligeså stille. ”Jamen Frederikke” siger han og holder en pause, ”Hun var dum ved mig”. ”Ja” svarede Marianne. ”Hun afbrød dig, men derfor må man ikke slå. Du ved jo godt at man ikke må gøre sådan noget her hos os, ikke Henrik?”. Igen sidder han helt stille uden at sige en lyd, kun et enkelt nik kommer fra hans hoved.
Marianne bliver afløst ved bordet af det næste hold pædagoger, og hun rejser sig og går ind til Solvej på hendes kontor. Solvej er meget forstående, og beder Marianne om at fortælle helt præcist hvad der skete. Efter fortælligen skal Marianne have skrevet en magtanvendelse. Hun sidder for sig selv inde på kontoret, sidder og læser linie for linie. Tårene begynder at dryppe ned på papiret fra hendes kind. Reaktionen fra episoden strømmer frem nu, og hun bliver nødt til at kalde Solvej ind på kontoret igen. Hun får forklaret Solvej, at hun bliver nødt til at holde dagen fri, da hun ikke magter det lige nu.
Hun går ud til cyklen, sætter sig op og begynder hendes tur hjem. Hun registrere ikke trafikken, lydene omrking hende eller menneskene hun cykler forbi, for hendes tanker flyver rundt i hovedet på hende…….

Det er en dejlig forårsdag. Henrik og Frederikke sidder og laver perler stille og rolig. Ved siden af sidder den nye pædagog, hun hedder Charlotte. Hun har mange års erfaringer med udviklingshæmmede. Marianne er ikke mere ved Søstjenen, men i stedet ved børnehaven Månen, hvilket hun er meget glad for. Henrik er rigtig glad for Charlotte, fordi hun er så sød til at hjælpe ham med perlerne. Alle har været i hver især fundet tilbage til trygge og hamoniske rammer, hvor livet kan fortsætte som en pæn lille rose.

Interview

I DKK torsdag den 26/9, har vi lært om at interviewe. Vi har taget udgangspunkt i det interview vi brugte på vores institution i går.

Institutionen

• Hvad vil det sige at være et aktivitetscenter?
• I hvilke tidsrum kan man benytte aktivitetscenteret?
• Hvilke aktivitetsmuligheder forefindes der?

Ledelse

• Hvad indeholder jeres handleplan?
• Hvad er jeres fokus på denne?
• Hvordan foregik det inden I fik en handleplan?
• Hvorfor gik I over til at have en handleplan?

Målgruppen

• Hvilke typer fysiske og psykiske funktionsnedsættelser har brugerne?
• Hvilken type forekommer mest?
• Hvem bestemmer hvad brugeren må?
• Hvilke aldre strækker jeres brugere sig over?

Pædagogiske metoder/principper

• Hvilke pædagogiske metoder og principper har I?
• Hvad betyder læring og udvikling for jer?
• Hvad er grunden til at nogle brugere ikke lærer?

Retningslinjer

• Hvordan påvirker lovgivningen aktivitetscentret?

Ressourcer/normering

• Hvor meget personale er der på centret?
• Hvor mange brugere har I?
• Hvilke professioner har jere personale?

IIS - Lov om social service

Vi har projekt om et Aktivitetscenter for udviklingshæmmede.

Lov om social service, kap. 19 §103 - §106, side 51.
§103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. §1a (lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: kap. 1, lovens formål og område, §1 stk 1: Sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager...) i loven om socialpension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykiske funktionsevner eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud eller anden lovgivning.
stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagtebeskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer.

§104
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

§105
Kommunalbestyrelsen skal aflønne eller indsats under beskæftigelse efter §§ 103 og 104.
stk. 2. Socialminister fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 103 og 104.

§106
En produktion, der udføres vedbeskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
Stk. 2. KL (Kommunernes Landsforening) udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktion i beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud.

Dilemmaer:

• Dilemma i forhold til §104: Hvis brugeren placeres forkert, i vores tilfælde et aktivitetscenter, så det gået ud over brugerens personlige færdigheder og livsvilkår.

Et eksempel på dette kunne være:

Hr. Jensen er bruger på aktivitetescentret, men han trives ikke ved at gå der, da pædagogerne har fejlfortolket, hvilke færdigheder og livsvilkår,han gerne vil bruge og udvikle. Pædagogerne har helt glemt, at ifl. lov har Hr. Jensen brugerbestemmelse. Pædagoger har ikke taget hensyn til Hr. Jensens ønske om, at være i kunstafdelingen, fordi Hr. Jensen elsker at udtrykke sig gennem farver. Dette skyldes muligvis, at han har svært ved at snakke og udtrykke sig. Pædagogerne har vurderet, at Hr. Jensens færdigheder og livsvilkår vil blive bedre brugt og udviklet ved at være, i montageafdeling. Alt dette har gjort, at Hr. Jensen hurtigt bliver sur, samt meget indesluttet. Hr. Jensen har meget svært ved, at lave arbejdet i montageafdeling, og hans færdigheder er blevet dårligere. Hverdag går Hr. Jensen ind i kunstafdelingen, fordi han så gerne vil være der, men hverdag får han at vide af pædagogerne, at han er gået forkert. Hr. Jensens livsvilkår og personlige færdigheder, som kunne vokse og blomstre bliver nu kun dårligere, samt nedprioteret.

• Dilemma i forhold til §106: Hvis montagafdelingen forholder sig konkurrencemæssigt forkert, dvs. i forhold til til internationale handlekraft.
• Dilemma i forhold til §106: Hvis det pågældende Aktivitetscenter begynder at tjene penge på brugerens arbejdskraft.

De tre små piger

Der var engang tre små piger. De følte sig ikke ligesom de andre, og de vidste bare slet ikke hvorfor. Det var en stor gåde for dem, og de gik til de tre vise mænd, for at få opklaret deres mysterium.
De kom til den første vise mand. "goddaw" sagde den ene pige, "vi har et problem, og vi håber du kan hjælpe os med at løse det". Pigerne fortæller om deres situation, og den vise mand har straks et bud på hvad det kan være. "I er udviklingshæmmede", siger den vise mand. De tre små piger forstår ikke helt hvad det er, og spørger hvor de kan gå hen for at få hjælp. Den første vise mand siger, at de skal gå til den næste vise mand. De tre små piger drager videre til de kommer den næste vise mand. De fortæller om deres besøg hos den første visemand, og siger så, at de ikk er klar over hvad de nu skal gøre. Den anden visemand siger "I skal gå til Dronningborg Aktivitetscenter, de kan helt sikkert hjælpe jer". Pigerne er glade for hjælpen, men ved ikke hvordan de kommer derhen. Den vise mand sender dem videre til den tredje og sidste visemand, som kan vise dem vej. Da de kommer frem, fortæller de endnu engang om deres problem, og at de ikke kan finde vej. Den visemand giver dem et kort som kan følge dem på vej. Endelig kommer de frem til det længeventede sted. De møder Helle, som er pædagog på stedet. Helle byder dem velkommen, og de er straks glade for at være der, da Helle har de rigtige kompetencer og bruger den rigtige pædagogik.
De tre små piger har nu fundet det sted de ved de hører til, med masser af folk som forstår dem, og de lever lykkeligt til deres dages ende.

1980´erne / 1990'erne

Informationerne ligge til grund fra Enoksen, I : En pædagogisk historie fra Børn & unge nr. 51/2003, side 20 - 23.

De to tekster vi har arbejdet med, handler henholdvis om 1980'erne og 90'erne i Danmark. I teksterne får vi oplyst nogle vigtige årtal i verdenshistorien og samtidig får vi også et indblik i den samfundsmæssige- og pædagogiske udvikling i Danmark.

1980

Samfundsmæssigt:

• Fattigfirsene (Bremsen er trukken efter 1957 vækst periode)
• Start 80´erne er sidste forandring af familiemønstret (kvinder nu "hel" selvforsørgende)
• Skilsmisser topper 1985 med 14.385, hvilket medføre at barnet/børnene mangler et holdested pga. to hjem.
• Vrede unge/børn - punkere, grafitti, mærke farver til tøjet og underlige kæledyr fx. en rot.

Politisk:

• Borgerlig regering med Poul Schlüter fra de konservative folkeparti, som statsminister.
• Velfærds- og solidaritetstanken er stor debat, samt nedprioriteret.
• Går fra centralisering til decentralisering, samt fra offentlig service til privatiseting.
• Berlin Murens fald 1989 (den kolde krig er slut)

Pædagogisk:

• Pædagog uddannelsen bliver slået sammen til en generalist uddannelse på 3½ år med udvide både teoretisk og kreative fag. Er endelig færdig i 1992 med BUPL accept.
• Der er to former for pædagogik, som er udbredt: Den strukturerede pædagogik, samt Reggio Emilia pædagogik:

• Den Strukturerede pædagogik: Her tænker man mere på gruppen fremfor individet. Børnene = objekter for de voksnes mål uden at tænke på barnes forudsætning, behov og interesse. Stig Broström er ophavsmand og udgiver mange bøger om den strukturerede pædagogik. Citat fra Stig Bronström: "Selv de bedste anlæg og samfundsmæssige betingelser kan blive betydningsløse, hvis den menneskelige udvikling ikke ledes aktivt og målrettet under bevidst voksen ledelse." (fra En pædagogisk historie af Enoksen. I, side 20). Pædagogens arbejde er at vejlede og danne individet til det samfund, de er en del af.

• Reggio Emilia pædagogik: Vinderfrem i slut 80´erne. Fokus på selvforvaltning og børns selvbestemmelse. Hele pædagogikken tager udgangspunkt i barnets perspektiv. Her er særlig fokus på indretning af instituationen. Pædagogens arbejde er at acceptere og støtte barne ønske til dannelse af et helt menneske.

1990

Samfundsmæssigt:

• Der er fart på i 90'erne, forældrene får mere og mere travlt, hvilket betyder mere børnepasning og resultatet er at antallet af vuggestuer, børnehaver og SFO'er stiger.
• 90'erne er også kendt som zappekulturen. Der er flere og flere ting bl.a. idrætsmæssigt for børn at vælge imellem.
• Samtidig er teknologien også kommet mere frem, og et ord som fast food er også kommet på banen.

Politisk:

• Politikerne stiller sig selv det spørgsmål, om de overhovedet kan give det politiske system en form og et indhold, der svarer til tidens behov.
• Vi har en socialdemokratisk regering, som sætter fokus på velfærd.
• Der bliver indført pasningsgaranti
• Arbejdstiden sættes ned fra 39 timer til 37 timer

Pædagogisk:

• Som før nævnt bliver der indført pasningsgaranti. Antallet af børn der skal passes stiger og samtidig sker der en voldsom vækst i antallet af daginstitutioner. Dette medfører, at nomeringen ikke kan følge med. I udgangen af 2002 er der blevet merindskrevet 70.000 børn uden personaledækning. Hvis nomeringen skulle have passet til niveauet i 1990 mangler der omk. 8000 pædagoger og medhjælpere.
• Forberedelser og hårdt arbejde gør, at 94 % af kommunerne i landet kan melde pasningsgaranti i 2002.
• Leg og læring er et hot begreb - ro, renlighed og regelmæssighed er mere eller mindre ude af billedet. Det er ikke længere pædagogernes opgave at "opdrage" børnene.
• Billedet af børnepasning vender 180 grader, idet en ny form for pædagogik indtræder et såkaldt "paradigmeskifte." Pædagogikken er ikke længere kun psykologiseret, men påvirkes også af sociologien og antropologien. Nu er det barnets individuelle behov, der er i fokus.
• Desuden fremgår det, at børn er kompetente, og pædagogerne er blevet vejledere.