Simon: "Vi grave stor hul ikke Henrik ?" "jo super stor hul" svarede Henrik hurtigt. De gravede så sandet fløj om ørerne på dem. Pædagogen Frederikke stoppede med at følge med i de to drenges leg og begyndte at gå en runde på legepladsen.

Pludselig som et lyn fra en klar himmel kom Henrik løbende stor tudende og med hånden på hovedet som var helt rød hen imod Frederikke. Frederikke fik hurtig taget grædende Henrik med ud på badeværelset, for at se og høre, hvad der var sket. Efter at have vasket så meget af blodet væk fra både Henriks hånd og hovede var resultatet, som var en tynd men dyb revne i hovedet. Frederikke sprugte, Henrik om, hvad der var sket og den små snøftende Henrik sagde: "Vi graver et stor hul" - og ja, det var jo rigtig tænkte Frederikke, men det er vel i sandkassen ikke i hovedet, hvor efter Frederikke igen spurgte Henrik om, hvordan han var kommen til skade ? Henrik: "Simon slog mig med skovlen." Da det stod klar for Frederikke, hvad der var sket ifølge Henrik, fik hun ringet til hans mor og fortalte, hvad der var sket og hun vil tage ham med op på skadestuen ikke, fordi hun troede det var sikket, at han skulle syes, men for en sikkerhedskyld. I sammenråd med Henriks mor blev det bestemt, at hun helst selv ville komme og tage Henrik til skadestuen. Hun vil være så hurtig hun kunne.
Pædagogen Frederikke gik ud på legepladsen for at finde Simon, som stadigvæk stod i sandkassen og gravede. Da Simon fik øje på Frederikke sagde han med stille stemme: "Det var ikke min mening at grave hul i Henrik".
Frederikke satte sig ned ved siden af Simon for at fortælle ham, at en skovl kun var til at grave i sandkassen med ikke at slå med. Simon skulle også gå ind og sige undskylde til Henrik.
Inde på orange stue sad Henrik med et stor rød/hvid forbinde om hovedet og tegnede. Frederikke kom sammen med simon. Simon: "Undskyld Henrik....god venner igen????" "Ja, vil du tegne sammen med mig, Henrik?"
Dorthe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar