Vendepunkt

Jonas kom i pleje hos mine forældre, da han var ti år. Inden havde han været anbragt i et par andre plejefamilier, men de havde ikke kunnet tackle ham.

Da Jonas kom til mine forældre, var han en meget vred og indadvendt dreng, der gjorde hvad der passede ham.
Han kendte kun til at få negativ opmærksomhed og det var han til gengæld også mester i at få, i det første stykke tid.
Der var aldrig blevet sat grænser for Jonas, så i og med at der ingen grænser var, så var der heller ingen konsekvens.
Han lærte dog, at der var nogle helt klare regler, som skulle overholdes, hvis de ikke blev overholdt så var der en konsekvens, det kunne f.eks. være: intet tv, ingen computer eller i den stil, så Jonas fandt hurtigt ud af at det ikke var særligt skægt, at blive frataget de ting. Så det nemmeste var jo at følge de få regler der var.
Efter et par måneder kunne man mærke en væsentlig ændring i Jonas’ opførsel, han blev en gladere og mere udadvendt dreng…
En af de ting som han virkelig manglede, var at der var nogle faste rammer og regler og det formåede min ”pap”mor at give ham, og det har hjulpet ham meget.

maria